Spansk Stil

Afmeld nyheder
2. kvartal 2008

Spanien

English Espana

(C) Copyright 2007 - alle rettigheder forbeholdes
Salsa er let tilgængeligt for alle, det drejer sig om at have det sjovt
Salsa er let tilgængeligt for alle, det drejer sig om at have det sjovt
Salsa breder sig hastigt i Danmark
Spansk Stil - 2. kvt. 2008
Flere og flere opdager, hvor fantastisk meget livsglæde, der ligger gemt i salsaens univers...
– både hvad angår musikken og de vuggende hofter.

Har du lidt rytme i kroppen og lidt tålmodighed, kan du hurtigt lære nok til at kaste dig ud i det sprudlende salsamiljø og danse igennem. Du vil opleve en festlig og uhøjtidelig stemning mellem voksne mennesker på 20 til 60 år, som bevæger sig rundt på dansegulvet og danser i timevis.
Det bedste er, at salsa er lige så sundt som det er sjovt!

Torsdag
Torsdag er der salsafest på Mambo i Vester voldgade med undervisning for begyndere kl 20-21. Mambo er stedet om torsdagen for tiden.

Weekend
Fredag er Søpavillionen bare HOT HOT HOT, eller “caliente” som latinoerne siger. Her råder SalsaLibre over 1. Salen og det er et fremragende dansegulv, hvor man virkelig kan danse igennem med spin, dips, slides og drejninger efter bedste evne. Der er gratis adgang indtil kl. 24, og det er et af de bedste salsasteder i København, hvilket også ses på besøgstallet. Musikken er præget af dansevenlig salsamusik og enkelte bachatasange for den lidenskabelige kinddanser! SalsaLibre ved Joaquim er den absolut bedste Salsa DJ i København.

Søndag
Søndag er en anden stor salsaaften, hvor Park Café på Østerbrogade, (Kittyclub), åbner kl. 19 med begynderkurser.
De fleste erfarne dansere kommer mellem 20 og 21. Park er mindre end Søpavillionen, men det er SalsaLibre, der står for arrangementet, så det er som sædvanlig af høj kvalitet.

Mandag
Det traditionelle salsasted Kellerdirk kører om mandagen. Dog med pauser – men de annonceres på Kellerdirks
hjemmeside (koncertkalenderen) www.kellerdirk.dk - Kellerdirk er et fantastisk hyggeligt dansested, hvor alle uanset niveau kommer og danser og hygger sig.
Man kan fint komme og danse i hverdagstøj, og det gør de fleste. Der er et utal af workshops og salsa-skoler, som tilbyder alskens undervisning på forskellige niveauer.

Salsaundervisning
Vil du hurtigt i gang, kan du starte med cubansk salsa. Det er mindre præget af teknik end den anden type salsa (cross-body), og du kan med fordel tage et par enetimer for at komme hurtigt i omdrejninger.
Det er nemt at komme videre fra cubansk salsa til crossbody, og du kommer langt hurtigere ud og danse med cubansk salsa.

Du kan komme langt på et år, hvis du bare gør noget ved sagen! Der er rigtigt mange gode salsaskoler, som passer til forskellige temperamenter og personlig stil.
Det kan anbefales at følge 2 eller flere kurser i starten for at blive kick-startet.
Et af dem man bør prøve er CPH salsa på telefon: 27 59 65 91, spørg efter Frank E eller fang ham på HifiSalsa www.hifisalsa.dk.
Det er afslappet undervisning, som hurtigt får dig ud på dansegulvet, og niveauerne spænder fra begynder til master-level, så man kan få god kontinuitet i undervisningen.

Salsa i Club Mambo - Video fra YouTube


Salseroens weekend
Kurser overståes tirsdage og onsdage som regel. Man starter torsdag aften med at tage på Club Mambo ved 21-tiden og danser til 24-01 stykker afhængigt af hvor tidligt man skal op næste dag...

Fredag tager man på Søpavillionen og når det stilner af så fortsætter festen som regel på Mambo til klokken sent...
Lørdag er der sikkert fest flere steder i byen, og hvis ikke... så fortsætter festen på Mambo.

Søndag er der Park – hvor der er gang i den og rigtig mange mennesker...

Mandag er afslapning på Kellerdirk – i en meget tilbagelænet stemning. Der danses ikke så voldsomt, da musikken som regel er meget jazzet, så det er mest et godt “hænge ud sted” til at slutte weekenden af med.
Kluddermudder og grin Det er nemt at lære salsa, hvis man tager ud og DANSER!!!
Ellers kan det tage lang tid.

Som mand, tror man, at det er nødvendigt at kunne en hel masse, inden man byder pigerne op, men husk at pigerne i langt de fleste tilfælde hellere vil danse end at sidde stille.

Man skal lave noget for at lære noget, og der er INGEN i salsamiljøet, som forventer at danse med en, der kan alt og ikke laver fejl. Dans må ikke være alvorligt, og vi skal kunne grine af det, når der går kluddermudder i dansen, og det gør der nu tit...

Salsadanserne har det ofte sjovest og ser bedst ud, når de laver simple figurer og bare leger med dansen. Så frem med danseskoene, løsn hofterne og se at komme i gang – der venter verdens sjoveste motionsform, hvor der danses, flirtes, svedes og grines til den store guldmedalje.

Din vurdering

(4 stemmer)



1 kommentar




Kommentarer

Salsero.DK
Pr ultimo maj er der salsa på Søpavillionen om Torsdagen, ikke fredag. Dvs der er salsa på både Søpavillionen og Mambo om torsdagen, men Søpavillionen er suverænt størst og har klart den bedste musik :-) Fredag og lørdag er der kun Mambo, og der er gerne plads på dansegulvet mellem 23 og 01.





Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden



Video om Spanien - spanskstil channel

Spansk Mad